Ønsker du at fortryde et køb, skal du kontakte SPOT Kundeservice på mail og oplyse ordrenummer eller den unikke kode fra dit værdibevis.
SPOT Kundeservice skal have modtaget dit ønske om fortrydelse inden for de 14 dages fortrydelsesret.
Hvis du køber et produkt, som leveres til dig, har du 14 dage fra den dato du modtager varen til at gøre opmærksom på, at du ønsker at fortryde dit køb og herefter 14 dage til at returnere varen. Læs mere herom under 'Returnering af modtaget produkt'.
Jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 2 har du dog ingen fortrydelsesret ved køb af aftaler om indkvartering, transport, forplejning, som fx servering og catering, rekreative fritidsaktiviteter, underholdnings- og idrætsaktiviteter og lignende kulturbegivenheder, hvis det fremgår af aftalen på, hvilken dag(e) aftalen udføres.